Teknologien bag smedejernssmykker ligger primært i metalbearbejdnings- og formgivningsteknikker. Grundlæggende teknikker omfatter metalbearbejdningsmetoder såsom skæring, smedning, bukning og svejsning, som omdanner jern eller stål til den ønskede designstruktur. Skæring bruges typisk til at opdele råmaterialer i størrelse, mens bukning og smedning bruges til at skabe kurver eller tre-dimensionelle former, hvilket giver smedejernsornamenter en bredere vifte af udtryksfulde former. Svejsning bruges til at forbinde flere komponenter til en samlet struktur, et afgørende skridt i at sikre produktstabilitet.
Med hensyn til overfladebehandling anvender smedejernssmykker ofte forskellige processer for at forbedre deres beskyttende egenskaber og udseende. For eksempel danner rustforebyggende teknikker, såsom fosfatering, elektroforese eller primerbehandling, et beskyttende lag på metaloverfladen, hvilket reducerer oxidation. Sprøjteteknikker (såsom elektrostatisk pulverlakering og spraymaling) skaber en ensartet belægning på overfladen, hvilket forbedrer korrosionsbestandigheden og forbedrer farvens udtryksevne. Desuden kan galvanisering give overfladen en metallisk glans, mens antikvitetsteknikker ofte bruges til at skabe en vintage stil, hvilket giver produktet et mere kunstnerisk præg.
Med fremskridt inden for teknologi, inkorporerer nogle smedejernssmykker også CNC-bearbejdning og laserskæringsteknikker. CNC-udstyr muliggør høj-mønsterskæring og kompleks strukturbehandling, hvilket forbedrer produktionseffektiviteten og ensartetheden; laserskæringsteknologi kan fuldende indviklede former uden at komme i kontakt med materialet, hvilket gør det velegnet til at producere komplekse mønstre eller sarte dekorative dele. Anvendelsen af disse moderne teknologier gør det muligt for smedejernssmykker at bevare egenskaberne af håndlavet kunst, samtidig med at de besidder højere præcision og stabilitet, og dermed opfylder designbehovene i forskellige stilarter og scenarier.